Bagt hytteost med spinat og skinke + gulerodsråkost

2 personer

Ingredienser

125 g Cheasy hytteost, 1,5 %
1 lille æg
2 bægre æggehvide
1 dl hakkede spinatblade
4 skiver kogt, grofthakket skinke
Salt og peber
1 knivspids reven muskatnød

RÅKOST
2 store groftrevne gulerødder
Kryddergrønt og lime

Sådan gør du

Pisk hytteost, æg og æggehvide sammen med spinatblade og skinke. Krydr med salt, peber og muskatnød. Fordel æggemassen i to ovnfaste forme, der kan rumme 1½-2 deciliter. Bag hytteosten i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter – eller til den føles fast og er gylden. Server den bagte hytteost med råkost, kryddergrønt og lime.

Energi pr. person: 190 kcal, fedt 26 %, protein 48 %, kulhydrat 26 %.