Yoghurt i årtusinder
Yoghurt. Et af de mest kendte, syrnede mælkeprodukter i Danmark. Ja faktisk i store dele af verden. Men det er langt fra et nyt produkt. Yoghurt er blevet fremstillet i flere årtusinder. Ikke bare på komælk - men på fåre-, gede-, bøffel-, ja, endda på kamelmælk.

Yoghurt, tykmælk og græsk yoghurt
Yoghurt er mælk, der syrnes med en mælkesyrebakterie, som gør mælken syrlig og tyk. I Danmark har vi haft tradition for at lave tykmælk. Den blev serveret med revet rugbrød og brun sukker som en sommerret i stil med koldskål.

I resten af verden, fx Mellemøsten, Indien, Afghanistan og på Balkan, har man i mange århundreder lavet yoghurt. Det er den type, vi kalder græsk yoghurt, som er tyk som fromage i konsistensen. Først i 1960’erne kom yoghurten til Danmark. Vi opfandt frugtyoghurt og spiste den som et morgenmadsprodukt. Jordbæryoghurt var den første. I resten af verden har man i højere grad brugt yoghurt i den varme mad.

Den syrlige smag
Fremstillingen er den samme for alle surmælksprodukter: Mælk varmes op til ca. 37 C og tilsættes en mælkesyrebakterie. Mælken står et døgns tid og bliver syrlig og tyk. Smagen afhænger af to ting: Den mælkesyrebakterie man bruger og mælkens fedtindhold.

Yoghurt lavet på almindelig mælk bliver ret sur, fordi fedtindholdet er på 1 – 3%. Græsk yoghurt har et fedtindhold på omkring 10%, selv om man også kan købe græsk yoghurt med et lavere fedtindhold.

Yoghurt er den sureste af syrnede mælkeprodukter; ylette, tykmælk og ymer er mildere. Yoghurt og alle syrlige mælkeprodukter er sunde, fordi mælkesyrebakterierne er gode til at holde maven i orden.