Safran er verdens dyreste krydderi og har derfor fået tilnavnet ”Det røde guld”. Prisen på safran afhænger af krydderiets renhed, men et kilo safran koster flere tusinde kroner. 

Det er de tørrede støvdragere af krokusplanten Crocus Sativa, der bruges som krydderi. Planten blomstrer om efteråret. Der sidder tre gul-orange støvdragere i hver blomst, og de plukkes med håndkraft, hvorefter de tørres. Der skal mellem 75.000 og 100.000 blomster til et kilo safran. Det er blandt andet derfor, at krydderiet er så kostbart.

Safran fås både som hel krydderi (de tørrede røde støvdragere) og som stødt. På grund af prisen laves der svindel med krydderiet, især det stødte krydderi, som kan være tilsat andre krydderier, olie, andre fedtstoffer, ja sågar ler for at øge vægten. Køber man det hele krydderi, bliver man snydt, hvis støvdragerne er gullige, for de har ikke den samme smagsintensitet som de ægte mørkerøde safrantråde.

Det er vigtigt, at den ægte safran ikke forveksles med den giftige variant colchicum autumnale, som er en liljeart, der ligner safrankrokus.

Anvendelse

Safran har en meget karakteristisk eksotisk duft og sødlig smag af honning. Det tørrede krydderi har en mørk rød farve, som bliver til en intens gul farve, når det tilsættes maden. Safran bør bruges med måde, for hvis man tilsætter for meget, kan smagen blive bitter.

Safran anvendes traditionelt i retter med ris, fisk og skaldyr, blandt andet paella, risotto og fiskesuppen bouillabaisse. Det tilsættes både for at farve retten og som smagsgivende krydderi.

Desuden bruges det til at farve bagværk, fx Luciaboller og påskebrød samt julens konfekt.

Safran har endvidere været brugt som lægemiddel og som farvestof til tekstiler.

Safran menes at stamme fra Grækenland, men i dag dyrkes det især i Iran, Indien og Spanien.