Skyr

Skyr

Skyr er et syrnet mejeriprodukt, der stammer fra Island, hvor det har været produceret i mere end 1.000 år tilbage i tiden. Men i Danmark kom skyr først frem i 2006, hvor Thise Mejeri i samarbejde med et islandsk mejeri fik gang i en dansk produktion. I dag fremstilles produktet desuden af Arla Karolines Køkken® og Løgismose.
 
Skyr har et naturligt højt proteinindhold og er et fedtfattigt produkt. Fedtindholdet er kun 0,2 %.
 
Skyr har en frisk syrlig smag og en ekstra cremet konsistens på grund af det naturlige høje proteinindhold. Et højt proteinindhold giver en god mæthedsfornemmelse, og da fedtprocenten er lav, er produktet velegnet til brug i en slankekur.

Skyr smager godt i kolde salater og dressinger, men er også lækker i sig selv med fx rabarberkompot og mysli eller som et hurtigt mættende mellemmåltid med frisk frugt.

Skyr kan erstatte cremefraiche som tilbehør til kager og desserter, hvis der skal spares på fedtet.

Skyr fremstilles primært naturel, men der findes få produkter i handelen, som er tilsat smag. 

Kilde: Karolines Køkken

Print opslag Send til en ven

Kommentarer fra brugerne om Skyr