Dild

Dild
Dild er en etårig plante, der er i familie med fennikel og persille. Både dildplantens blade, blomster og frø anvendes til madlavning.
 
Man skelner imellem bladdild og skærmdild, som godt kan være fra samme plante. Men der findes forskellige dildsorter i handelen, hvor såkaldt bladdild går senere i blomst end de sorter, der kaldes skærmdild.  Bladdild er de grønne, trådformede blade, der sidder på stænglerne. Skærmdild er blomsterskærmene med de gule blomster og frøene.
 
Dild er rig på A-vitamin og mineraler.
 

Anvendelse

Dild har en frisk og aromatisk duft, og smagen er pikant krydret. En dansk tradition er at servere de første nye kartofler med en smørklat og masser af dild som det grønne drys.
 
Frisk dild bruges som pynt på smørrebrød og udover nye kartofler er den obligatorisk til gravad laks. Dild anvendes især i fiske- og kartoffelretter, men også i agurkesalat, kryddersmør, saucer, retter med bønner, tomater, gulerødder og i salater og dressinger.
 
I varme retter skal dild tilsættes til sidst, når retten er ved at være færdig, for smagen forsvinder ved kogning.
 
Bladdild kan også fås som tørret dild, der kan anvendes til de samme retter som frisk dild.
 
Bladdild kan fryses. Skyl først stænglerne med dildblade, tør dem og rib bladene af. Kom bladene i en frysepose, som fryses ned. Dilden anvendes direkte fra fryseren, hvor den knuses og kommes i retten.
 
Skærmdild anvendes som krydderi i lagen ved syltning af rødbeder, drueagurker, asier og græskar. Desuden anvendes blomsterskærmene i dildeddike og snapse.
 
Dildfrø kan knuses og bruges som krydderi i saucer og supper.
 

Sæson

Dild kan købes året rundt, både i potter og som afklippet bladdild. Dild i potter holder sig bedst, men dild egner sig dog ikke til at gro indendørs.
 
Sæsonen for frisk dild fra haven er fra juni til oktober. Man kan så dild flere gange i løbet af sommeren, for det tager kun cirka 5 uger fra såning, til dilden er klar til brug, og derefter går den ret hurtig i blomst. Den første dild i foråret og den sidste dild i efteråret er som regel mest velsmagende og samtidig de såninger, som giver det største udbytte. Dild sår sig selv fra år til år, hvis planterne får lov at smide frøene.
 

Oprindelse

Dild stammer fra Mellemøsten, hvor den er vildtvoksende. Den blev oprindelig dyrket i klosterhaver som læge- og køkkenurt. Herfra bredte den sig til Europa. I dag anvendes dild først og fremmest i Nord-, Mellem- og Østeuropa.
 
Ordet dild kommer af ordet dylla, der betyder at lulle i søvn. Dild siges nemlig at have beroligende egenskaber.
 
 
Kilde:
Havenyt.dk  
 
Kilde: Karolines Køkken. ”Krydderurter” af Anemette Olesen, Politikens Forlag 2010

Print opslag Send til en ven Læs mere om krydderurter i krydderurteguiden

Kommentarer fra brugerne om Dild