Pankokugler i smørhav med smørglaserede kartofler og tre slags stuvning

“Krebinetter skal bades i smør” Sådan sagde kokken Umut, som lavede sin egen version med panko.

Ingredienser

Krebinet/pankokugler

500g hakket flæsk

1 æg

200g panko-rasp

ESSENS smør og olie til stegning

Salt og peber

Timian

Hvidløg

Laurbærblade

 

Stuvninger

100g ESSENS smør

2 spsk mel

3 dl mælk

3 dl ESSENS fløde 50%

3 dl fond

100g ærter og gulerødder.

100g lilla & gul blomkål

1 spidskål  

 

Smørkogte kartofler

125g ESSENS smør

400g kartofler

Salt og peber

Lidt grønkål

Ærteskud

Tilberedning

Krebinet/Pankokugler

Drys salt og peber på det hakkede flæsk. Form kødet i kugler på størrelse med en bordtennisbold. Slå ægget ud på en tallerken og vend herefter krebinetkuglerne i. Hæld panko-rasp ud på en dyb tallerken

og vend krebinetkuglerne grundigt heri. Herefter steges de på en pande med masser af smør, olie, timian, hvidløg og laurbærblade til de er gyldne og sprøde.

Tip! Når du former krebinetterne i mindre kugler, så opnår du mere stegeflade, som kan suge endnu mere smag til sig – Og panko-rasp er grovere, så de bliver endnu sprødere.

Stuvninger

Smelt ESSENS smør i en gryde og tilsæt mel. Rør grundigt til det dufter sødligt af småkager. Tilsæt derefter mælk, ESSENS fløde 50% og fond og lad det koge i 5 min, til den er blød og cremet. Smag derefter til med salt og peber.

Grøntsager

Skær spidskål i kvarte og grill det på en tør pande, til det er let branket på ydersiden. Skær dem herefter ud i små stykker. Hak gulerødder i tern og  kog dem. Tilsæt ærterne, når gulerødderne er næsten møre. Skær blomkål ud i små buketter og kog dem.

Fordel stuvningen i 3 små gryder og tilsæt blomkål i den ene, ærter og gulerødder i den anden og grillet spidskål i den tredje.

Tip! Den utraditionelle stuvning med spidskål giver en skøn røget/brændt smag. Den tilfører noget nyt til en klassisk ret.

Smørkogte Kartofler

Kog kartoflerne og tilsæt en klat ESSENS smør i vandet. Pil kartoflerne og vend dem herefter på en pande i smør, lidt hakket grønkål, salt og peber. Pynt med ærteskud.

Tip! Tilføj ærteskud og hakket grønkål, så kan du ‘næsten’ kalde det salat.

Server det hele sammen, og husk at smage godt efter.

Rustik på den gode måde

Essens saltet smør

 

Læs mere om produktet