Holdbarhed i fryser - oversigtsskema

Holdbarhed i fryser
Ingen varer bør ligge i fryseren i over et år. De bliver dog ikke sundhedsfarlige, men der sker en kvalitetsforringelse, og fede madvarer harskner også under frysning.

Mælk ændrer smag ved frysning og egner sig bedst til brug i madlavning efter frysning. Piskefløde bliver grynet - men pisker du først fløden til flødeskum, forbliver den blød og glat. Tø flødeskummet op i køleskabet og pisk den let igennem før servering.

Smør kan også skæres i tern og fryses ned i små portioner - klar til at tilsætte en ret. Ost (45+) bør også fryses ned i mindre stykker, som passer til ca. en uges forbrug. De hvide og røde skimmeloste skal være færdigmodnede før frysning.

Babymos kan også fryses ned i isterningebakker.

Grønsager skal blancheres før frysning - for at ødelægge de enzymer i grønsagerne, som kan forringe kvaliteten og holdbarheden. Grønsagerne kan få en høagtig smag, som skyldes, at fedtstoffet i grønsagerne harskner.

Sørg altid for, at varen er frisk, når du lægger den i fryseren. Af skemaet ses, hvor længe forskellige varer omtrent kan holde sig i fryseren ved -18º C. Køber du frosne varer, er de mærket med holdbarhedsdato.
  

Kød Fisk
Fars 2 mdr. Gravet 1 mdr.
Fjerkræ, magert 8-10 mdr. Fed fisk 2-3 mdr.
Fjerkræ, fedt 5 mdr. Mager fisk 3-6 mdr.
Hakket kød 4 mdr. Røget 1 mdr.
Kalvekød 6-8 mdr. Torskerogn 6 mdr.
Lam- og fårekød 10 mdr.   
Oksekød 10 mdr. Mælkeprodukter og æg
Pølser, bayerske 2-3 mdr. Drikkemælk 4 mdr.
Svinekød, magert 6 mdr. Fløde 3 mdr.
Svinekød, fedt 3 mdr. Flødeis 2 mdr.
Færdige middagsretter 1-3 mdr. Friskost Uegnet
  Ost, fed (over 45+) 3-4 mdr.
Frugt og grønt Ost, mager (under 45+) Uegnet
Frugt 10-12 mdr. Ost, reven 3-4 mdr.
Frugtprodukter 10-12 mdr. Parmesan 3-4 mdr.
Grønsager 6-12 mdr. Smør og andre fedtstoffer 3 mdr.
  Syrnede (fx yoghurt, A38) Uegnet
Brød og kager Æg, hele og blommer 6 mdr.
Bagværk, magert 4-5 mdr. Æggehvider 8 mdr.
Bagværk, fedt 2-3 mdr.  
Lyst brød 6 mdr. Desserter
Rugbrød 6 mdr. Babymos 1-2 mdr.
Rundstykker 6 mdr. Fromage, mousse og lign. 3 mdr.

 

 

Kilde: Karolines Køkken

Print opslag Send til en ven

Kommentarer fra brugerne om Holdbarhed i fryser - oversigtsskema

Moskusand

Min datter har moskusænder i år, hvor finder jeg en opskrift
Lotte Brandi, 06-03-2011 18:52

Holdbarhed i fryseren

Vi er opmærksom på at der er fejl i printer versionen, der vil blive lavet et nyt skema snarest mulig, så man kan printe rigtig ud.
Grete Møller, 23-08-2010 15:01

Fejl iudskriftsversion

I mangler at rette i det skema, der ligger i udskriftsversionen. Her mangler holdbarhed for oksekød, og der er stadig byttet om på holdbarheden for fedt og magert svinekød.
Søren, 15-08-2010 11:13

holdbarhed i fryser

Det fede kød har kortere holdbarhed end magert - da fedtet "harsker" selv om det er frosset. Så der er ikke fejl i oplysningerne.
Grete Møller, 10-08-2010 12:41

UPS

Byt om på holdbarheden for fedt og magert svinekød :-D
Bo Hess, 22-07-2010 14:07