Vanilje

Vanilje Vaniljestænger er fermenterede (gærede) og tørrede frøkapsler fra den klatrende orkideplante, Vanilla Planifolia. Planten vokser bl.a. i
Sydamerika, Vestindien og Mellemamerika. Vaniljen kom til Europa fra Sydamerika i 1500-tallet, men først i 1800-tallet fandt den sin anvendelse i Europa.

Vaniljestængerne (frøkapslerne), der er 15-30 cm lange, bliver plukket umodne (gul/grønne) og dyppes efter plukningen i kogende vand for at fremme produktionen af stoffet Vanillin. Det stof der giver vaniljestængerne deres karakteristiske smag. Efter dypning i kogende vand bliver stængerne lagt til tørring i solen og opbevaret i opvarmede kasser. I løbet af en måned er stængerne fermenterede sorte og dækket af vanillinkrystaller. Vaniljestængerne er da klar til eksport og bør nu opbevares i en tætsluttende beholder. De gode vaniljestænger er mørke og fugtige.

Vaniljestænger bruges typisk i desserter og kager, men smager også dejligt i bagværk og er et spændende krydderi i varme retter, hvor man ikke umiddelbart ville forvente vanilje. Prøv fx Kylling med smag af appelsin, vanilje og basilikum serveret med ovnstegte rødløg.

Flæk vaniljestængerne på langs med en lille skarp kniv og skrab de mange små sorte korn ud ved at skubbe kniven på langs af de åbne stæner. Skal vaniljekornene bruges i fx kagecreme, er det en god ide først at smuldre kornene i lidt sukker, så fordeler vaniljen sig bedre i æggeblandingen.

Brug også de tomme vaniljestænger. Blend dem med i foodprocessoren, når du fx bager vaniljekranse eller kog dem med i retten. Du kan også komme flere tomme vaniljestænger i et lufttæt glas sammen med sukker, så får du det dejligste hjemmelavede vaniljesukker, der rækker til mange desserter.
Kilde: Karolines Køkken
Print opslag Send til en ven

Kommentarer fra brugerne om Vanilje

Tilføj din kommentar eller variation Vis alle kommentarer  ( )
Søg i Karolineskøkkens madlavningsleksikon

Søg

587 opslag

Her kan du søge på alt fra asparges over blanchering til enzymer