Farin er en mørk
sukker, der er en blanding af hvidt
sukker (fremstillet af sukkerroer) og mørkebrun rørsukkersirup. Siruppen gør farinen fugtig og klistret, derfor blev
farin tidligere kaldt puddersukker, i modsætning til strøsukker (hvidt
sukker, melis).
Man bruger farin på grund af den aromatiske, karamelagtige smag, som kommer fra siruppen. Farin bruges til traditionelle retter som gravlakssauce (”rævesauce”), glaseret juleskinke/hamburgerryg og ymerdrys.
Dernæst er brun
farin meget fin til kagebagning, da det giver både god farve og aromatisk smag til kagen, fx brunsviger. Prøv også at bruge en lille smule brun
farin i en marinade til grillet
kylling: limesaft, brun
farin,
ingefær og
hvidløg.
Farin bør opbevares i en tæt lukket dåse eller plastpose. Hvis farinen er blevet hård (siruppen er tørret ind), kan den blødgøres igen ved at lægge noget fugtigt ned i dåsen et døgn, fx et par æblebåde.