Nudelguide

Nudler kender vi især fra asiatisk madlavning. Både kineserne, araberne og italienerne hævder, at de har opfundet nudlerne. Beskrivelser af nudler findes i arkæologiske udgravninger fra Kina, som er 800-1.000 år gamle. Legenden siger, at nudlerne blev bragt fra Kina til Italien af Marco Polo, som var en italiensk handels- og opdagelsesrejsende, der levede omkring år 1300.


Nudler er Asiens pasta, som anvendes i thailandsk, kinesisk, japansk og vietnamesisk mad.
 
Ingredienserne i nudler er ligesom i pasta: Hvedemel, vand og eventuelt salt. Men nudler kan også være fremstillet af rismel, boghvedemel eller mungbønner.
 
Undertiden bruges navnet nudler om pasta i miniaturestørrelse, som fx pastastjerner og pastahjul, der er beregnet til at komme i supper som fyld.
 
I Tyskland bruges begrebet Nudeln om pastavarer i almindelighed.
 
Nudler er hurtige at tilberede. De skal, ligesom pasta, koges i rigeligt vand, men kogetiden er kun få minutter, fordi nudlerne som regel er tynde og trådformede. Nudler anvendes blandt andet som fyld i supper, salater og forårsruller. Desuden bruges de til wokretter, hvor de først koges, afdryppes og derefter steges sammen med de øvrige ingredienser.
 
 

De forskellige typer

Almindelige nudler er fremstillet af hvedemel og vand.

De kan købes både tørrede og friske.

De tørrede er mest almindelige i velassorterede supermarkeder, mens man skal til en asiatisk specialbutik for at få dem friske.

De tørrede sælges ofte sammenfiltrede i bunker.

    Ægnudler

 

Navnet udonnudler bruges undertiden om japanske nudler, fremstillet af hvedemel, og som ligner spaghetti i tykkelse,, men faconen er rektangulær, og farven er hvidgul.

 

Af andre hvedemelstyper kan nævnes hiyamugi nudler og somen nudler, der begge ligner spaghetti, men hiyamugi nudlerne er en anelse tyndere end somen nudlerne.

Hiyamugi nudler

Somen nudler

Somen nudler

 

 

Fuldkornsnudler er fremstillet af fuldkornsmel (hvede- og durumhvede).

 
Ægnudler er almindelige nudler, hvor dejen af mel og vand også er tilsat æg.
 
 
Risnudler er fremstillet af rismel og vand. Kan være formet som tråde eller i strimler som båndspaghetti.
 
 

Glasnudler er fremstillet af mungbønner.

De er tynde, trådlignende og gennemsigtige.

De sælges tørrede og ofte sammenfiltrede.

Ved anvendelsen bør de sættes i blød, da de optager en stor mængde vand, når de koges.

    Glasnudler

 

Boghvedenudler kaldes også kubota og shinshu soba. De er fremstillet af boghvedemel, eventuelt hvedemel og vand. De ligner tynde spaghetti, men er mørkere end nudler af hvedemel. Boghvedenudler bruges især i japansk mad.

Soba nudler
 
  

Cup Noddles er fastfood

Kopnudler eller minutnudler er en slags nudelsuppe, som supermarkederne forsøger at friste os med. De første kopnudler blev lavet i 1972 i Japan, og i de senere år har de fået en stor udbredelse her i Danmark, især blandt børn og unge.
 
Det er et nemt og hurtigt mellemmåltid. Kopnudlerne skal blot tilsættes indholdet fra en lille pose med en blanding af forskellige tørrede smagsingredienser og overhældes med kogende vand, og så er de spiseklare i løbet af få minutter.
 
Smagen kan være kylling, oksekød, tomat og forskellige krydderier.
 
Men kopnudler er fastfood, og ser man nærmere på indholdsdeklarationen og prisen, så er der tale om et dyrt produkt fyldt med tilsætningsstoffer. Kopnudler indeholder stort set ingen vitaminer, mineraler eller fibre, men bidrager kun med tomme kalorier, der tager pladsen op for sundere og bedre fødevarer.
 
Kopnudler består af 80-90 procent nudler, og resten er forskellige tilsætningsstoffer, ekstrakter og tørrede grøntsager.
 
Et eksempel på en indholdsdeklaration:
Nudler: 52,6g, Hvedemel, Planteolie, Salt, Smagsforstærker (E 621), Løg, Laktose, Syre (E 330), Melbehandlingsmiddel (E 500, E 451), Antioxidant (E 306), Soya, Suppepulver: 11,8g, Glukosesirup, Maltodekstrin, Svampeekstrakt (13,23% i suppepulveret), Salt, Smagsforstærker (E 621), Løg, Svampearoma, Syre (E 330), Paprika, Kylling (4,24% i suppepulveret), Planteolie, Purløg, Gærekstrakt, Fedtpulver (hævemiddel: 341, indeholder mælk), Fortykningsmiddel (E 415), Antiklumpningsmiddel (E 551), Hvid peber, Tørrede grøntsager: 0,6g, Svampe 
Deklarationskilde: www.superbest.dk/produkt  
 

Kilder: