Krydderurteguide

Krydderurter giver smag og duft til maden. De fleste krydderurter er nemme at dyrke. De kræver ikke megen plads, men kan sagtens gro i en altankasse, i en krukke på terrassen eller i en urtepotte i køkkenvinduet. I haven kan man enten anlægge et krydderurtebed, placere krydderurterne i blomsterbedene eller langs husmuren.


Krydderurter er sunde, for de indeholder masser af vitaminer og mineraler. Men ernæringsmæssigt spiller de en mindre rolle, da de normalt kun bruges i relativt små mængder i maden.

Mange krydderurter har en fortid som lægeplanter. Der findes utallige gamle husråd om krydderurternes evne til at kurere alverdens lidelser, lige fra diarré til bronkitis. Og deres virkning som fx elskovsfremmende stimulans eller til blegning af fregner. Her i denne guide vil vi dog holde os til krydderurternes kulinariske egenskaber.

I de senere år er det blevet almindeligt, at man i supermarkedernes grøntafdelinger kan købe friske krydderurter i små potter eller afskårne i bundter. Krydderurter i potter holder normalt længere end afskårne urter. Potterne kan stå i køkkenvinduet og skal vandes moderat. De må ikke stå i nærheden af æthylenproducerende frugter som æbler og pærer, for så holder de sig ikke så godt. Afskårne krydderurter skal opbevares i køleskab.

Nogle krydderurter fås også som tørrede krydderier, men de friske krydderurter er at foretrække frem for de tørrede, fordi de smager og dufter af mere.

Dyrker man selv sine krydderurter, kan man plukke af dem hele sommeren. Jo mere der plukkes, desto flere friske skud kommer der. På de fleste krydderurter er det bladene, som bruges i maden. Den bedste aroma har krydderurternes blade lige før blomstring. Så hvis man vil høste krydderurter til tørring eller frysning, er det bedste tidspunkt lige før blomstring.

I haven kan det være en god ide at anlægge et krydderurtebed på et solrigt sted, og hvor der er læ. Desuden er det bedst, hvis krydderurterne er tæt ved køkkenet, så man nemt kan få fat i dem.

De flerårige krydderurter, som fx citronmelisse, fransk estragon, løvstikke, mynte, purløg og salvie, opfører sig som stauder. Det vil sige, at de visner bort om efteråret, og så spirer de frem igen om foråret.

Etårige krydderurter er blandt andre basilikum, dild, karse og koriander. De skal sås i april-maj måned på voksestedet. Eller de kan sås i små potter og så senere plantes ud.

 

De mest almindelige krydderurter

Krydderurt Dyrkning Anvendelse

Basilikum

Basilikum

Gror bedst i drivhus eller vindueskarm. Tåler ikke kulde, stærk blæst eller udtørring. Tomatretter, salater, pesto, pastaretter, krydderolier og eddiker. Frisk basilikum tåler ikke opvarmning. Fås frisk og tørret.

Brøndkarse

Brøndkarse

Skal gro i skygge, gerne i rindende vand eller fugtig jord.  Pynt på smørrebrød, i supper, kolde saucer, salater og til fisk.

Citronmelisse

 Citronmelisse

Er en staude, der kan gro på samme sted i mindst 20 år, men kan også dyrkes i krukker.  Saucer til fisk og lyst kød som kalvekød og fjerkræ. I frugtdrikke og urtete. Kan bruges som erstatning for citrongræs og citronskal.

Citronverbena

 

Kan gro i altankasser og krukker. Tåler ikke frost.  Kan bruges som citronmelisse og citrontimian.

Dild

Dild

Kan gro i haven og i drivhus. Spirer hurtigt og kan sås flere gange i løbet af sommeren, da bladdilden ikke er så god, når dilden i gået i blomst.  Pynt/tilbehør til nye kartofler og fiskeretter. I kolde saucer, dressinger og i grønsagsretter. I varme retter skal dild tilsættes til sidst, for ellers forsvinder smagen.

Estragon

 

Er en staude, men den bør dog graves op, deles og plantes i nyt kompostjord hvert andet år for at opnå en bedre aroma. Kan også gro i altankasser og krukker.  Bearnaisesauce, tataresauce, kryddersmør og kryddereddike, grillmad og i krydderiblandingerne: Fines herbes og Bouquet garni. Fås frisk og tørret.

Hjulkrone

 

Er en sommerblomst, der kan så sig selv år efter år.  De blå blomster bruges som pynt på supper, salater, desserter og kager.

Karse

 

Gror bedst i vindueskarmen på et stykke vat.

Pynt på smørrebrød og æggeretter, i dressinger og saucer.

Koriander

 Koriander

Kan gro i haven. Skal sås hver 14. dag, hvis man vil have friske blade hele sommeren. Frøene kan man høste i august, men smagsmæssigt er købte sydlandske frø mere aromatiske.  Asiatiske retter, som grønt drys på smørrebrød, æggeretter og ris. I varme retter skal korianderblade tilsættes til sidst, for ellers forsvinder smagen.Frøene anvendes hele eller stødt som tørret krydderi og indgår blandt andet i karry og indiske retter.

Kruspersille

 Kruspersille

Kan gro i haven og i drivhus. Kan også gro i altankasser og krukker. Frøene er op til 8 uger om at spire frem.  Mest anvendte krydderurt i de nordiske lande. Persillesauce, supper, sammenkogte retter, frikassé, fyld i ovnstegt kylling, grønt drys osv. Bør koges eller steges med i varme retter, hvis resterne skal gemmes.

Kvan

 Kvan

Kan gro i haven i fugtig jord og halvskygge. Kan også gro i en stor krukke. Når den smider frøene, vil den brede sig som ukrudt.  Kvansnaps, te og marmelade. Stænglerne kan kandiseres.

Løvstikke

 Løvstikke

Er en staude, der vokser hurtigt. Den står bedst bagerst i krydderurtebedet. Kan også gro i en stor krukke.   Brug bladene som suppevisk, i kartoffelvandet, stuvninger og andre varme retter. Smagen bevares efter kogning.

Merian (havemerian)

Merian

Kan gro i haven. Kan også gro i krukker og altankasser. Kan ikke overvintre udendørs, da planten ikke tåler frost.  Italienske retter, som pizza og pasta, og i supper, grøntsags- og fjerkræretter. Til kryddereddike. Fås frisk og tørret.

Mynte

Mynte

Er en staude, og slægten omfatter mange arter, bl.a. grøn mynte, rosenmynte og pebermynte. Kan gro i haven, breder sig med underjordiske rødder. Plantes mynte i krukker, bør den stå i skygge.  Lammeretter, te, mintsauce, myntegele og asiatiske retter. Drinks og kolde mælkedrikke, desserter og osteanretninger.

Oregano (vild merian)

Oregano

Er en staude, men efter 3-5 år bør planten fornyes. Kan både sås og stiklingeformeres. Kan også gro i krukker og altankasser. 
Italienske retter, som pizza og pasta, og i supper, grøntsags- og fjerkræretter. Til kryddereddike. Fås frisk og tørret.

Persille, bredbladet

Bredbladet persille

Kan gro i haven og i drivhus. Kan også gro i altankasser og krukker. Frøene er op til 8 uger om at spire frem.  Persillesauce, supper, sammenkogte retter, frikassé, fyld i ovnstegt kylling, grønt drys osv. Bør koges eller steges med i varme retter, hvis resterne skal gemmes.

Purløg

Purløg

Er en flerårig løgplante. Er havens første krydderurt om foråret. Kan også gro i vindueskarmen, krukker og altankasser.  Pynt på smørrebrød, sandwich, æggeretter og røget fisk. I dressinger og kold kartoffelsalat. Blomsterne kan pilles af blomsterstanden og bruges som pynt på salater m.m.

Rosmarin

Rosmarin

Er en stedsegrøn busk, men den tåler ikke frost og kan ikke overvintre udendørs. Kan gro i haven, vindueskarmen, drivhuset, i krukker og i altankasser. 
Lammeretter, svinekød, vildt, fjerkræ og tomatretter. Fås frisk og tørret.

Salvie

Salvie

Er en staude. Kan gro i haven, i krukker og i altankasser. Gamle planter bør skiftes ud efter 4-5 års forløb. Kan både sås og stiklingeformeres. 
I retter med kalvekød og ost (bl.a. saltimbocca) og andre kødretter. I supper og saucer. Fås frisk og tørret.

Sar

Sar

Kan gro i haven. Sommersar skal sås hvert år, da den ikke tåler frost. Vintersar er en stedsegrøn staude. 

Sommersar: Vegetarretter med kål og bønner og som krydderi til fisk og lammekød. Vintersar: Fiskeretter, krydderi i pølser og kan indgå i krydderiblandingen Bouquet garni. Fås frisk og tørret.

Timian

Timian

 

Er en staude, men efter 3-4 år bør planten fornyes. Kan også gro i krukker og i altankasser.   Kødretter, fisk, fjerkræ, supper og gule ærter. Bruges også til syltning og i te. Indgår i krydderiblandingen Bouquet garni. Citrontimian er god til fisk og te. Blomsterne kan bruges som pynt i salater og desserter. Fås frisk og tørret.
 

 

Krydderurteblandinger

Forskellige krydderurter kan i nogle retter være gode til at supplere hinanden. Har man krydderurter i haven, kan det være spændende at eksperimentere med at lave sin egen krydderurteblanding.

Nogle krydderurteblandinger er blevet så populære, at de sælges færdigblandede under deres franske navn.

Herbes de Provence består af flere af Sydfrankrigs vilde krydderurter som oregano, lavendel, fennikel, timian, rosmarin, anis og basilikum. Anvendes i mange franskinspirerede retter.

Bouquet garni er normalt en buket af persille, timian og laurbærblade ofte bundet sammen med en selleristilk eller et stykke porreblad. Men også andre krydderurter kan indgå i Bouquet garni fx basilikum, sar, merian, oregano, rosmarin, salvie, dild og estragon. De poser, man kan købe, indeholder som regel merian, timian, persille, salvie og laurbærblad. Pose med indhold koges med i fx en suppe eller en stuvning. Posen fjernes før servering. Karakteristisk for krydderurterne i Bouquet garni er, at de frigiver smagen under lang tilberedning.

Fines herbes består af finthakkede, tørrede krydderurter, der ikke er så skarpe i smagen som de urter, der indgår i Bouquet garni. Der kan være tale om forskellige blandinger, men den mest almindelige er: Persille, kørvel, estragon og purløg. Men også andre blandinger af fx basilikum, kørvel, merian, rosmarin og estragon kaldes for Fines herbes. Eller en blanding af salvie, sar og basilikum. Fines herbes frigiver smagen efter kort tids tilberedning.


Kilder:

”Krydderurter” af Anemette Olesen, Politikens Forlag 2010,
Havenyt.dk   
Havesiden.dk  
Råvareguiden