Aborre
Aborren er en mager fisk, som indeholder sunde flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Aborren er udbredt i hele Danpmark og store dele af Europa. Aborren lever primært i ferskvand, men findes også i brakvand. Den er let at kende fra andre fersk-vandsfisk med sine orangerøde finner og de sorte striber langs siden. Aborren bliver sjældent over 50 cm og lever af småfisk, krebsdyr, orme og vandinsekter. De aborrer, man kan købe hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark eller Sverige.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er lyst, meget fast og velegnet til fileter. Aborren er yderst velegnet til stegning eller grill, hvor den steges hårdt på skindsiden og afslutningsvis kort på kød-siden.
Opskrift:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 357 kJ
Protein: 18,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,3
Bars / Havbars
Barsen er en middelfed fisk, der indeholder sunde fedtsyrer.
Kendetegn: Barsen er en stimefisk og er udbredt i Middelhavet, Sydeuropa og om sommeren i Danmark. Den lever på 10-80 meters dybde i kystnære bugter og flodmundinger. Typiske kendetegn er barsens store og sølvglinsende skæl samt gællelågets sorte plet. Barsen bliver sjældent over 80 cm og lever som en meget aktiv rovfisk af sild, blæksprutter og mindre krebsdyr. De barser, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Sydeuropa, men om sommeren findes også danske fisk.
Sæson: Hele året, men om sommeren fås også friske fisk fra Danmark.
Tilberedning: Kødet er lyst og fast og indeholder meget få ben, hvilke er lette at fjerne. Barsen er velegnet til stegning, dampning og grill. Herudover holder barsen godt på faconen ved kogning, hvorfor den er god at servere kold.
Opskrift:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 418 kJ
Protein: 19,3
Kulhydrat: 0,7
Fedt: 2,5
Brosme
Brosmen er en mager fisk, der indeholder sunde fedtsyrer.
Kendetegn: Brosmen er udbredt i Atlanterhavet samt i den dybere del af Nordsøen og Skagerrak. Den lever som bundfisk på 70-1000 meters dybde. Typiske kendetegn er brosmens ene lange rygfinne samt en enlig gatfinne. Brosmen bliver sjældent over 90 cm og lever af krebsdyr og bundfisk. De brosmer, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Norge, Island eller Færøerne.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er lyst, fast og minder en smule i smagen om hummer, alt i alt en delikat spisefisk. Brosmen er velegnet til dampning, kogning og stegning og anvendes herudover til tørfisk. Af brosmens lever fremstilles en olie af høj kvalitet.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 343 kJ
Protein: 18,5
Kulhydrat: 1,2
Fedt: 0,6
Fjæsing
Fjæsingen er en mager fisk, der indeholder sunde fedtsyrer.
Kendetegn: Fjæsingen er udbredt i det meste af Danmark og store dele af Europa. Den træffes om sommeren på 1-30 meters dybde og om vinteren noget dybere. Typiske kendetegn er fjæsingens 2 rygfinner, hvoraf den forreste er giftig samt sine flotte, turkis-grønne striber. Fjæsingen bliver sjældent over end 40-45 cm og lever af krebsdyr, kutlinger og tobiser. De fjæsinger, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.
Sæson: Hele året, dog bedst i sommermånederne.
Tilberedning: Kødet er lyst og fast og velegnet til fileter. Fjæsingen er velegnet til stegning, røgning og på grill. Vær opmærksom på, at kødet kan blive lidt tørt ved for lang tilberedningstid. Vær også opmærksom på de giftige pigge ved udskæring af fisken.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 356 kJ
Protein: 19,4
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,7
Gedde
Gedden er en mager fisk, som indeholder n-3 og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Gedden er udbredt i hele Danmark, store dele af Europa samt Nordamerika. Gedden lever overalt i søer, åer, brakvandsområder og havområder med lavt saltindhold. Typiske kendetegn er geddens flade og brede snude samt dens langstrakte krop. Brakvandsgedder er ofte gullige og ferskvandsgedder grønlige. Gamle gedder bliver mørke, ofte grålige eller brunlige. Den bliver sjældent over 120 cm. Gedden er en grådig rovfisk, og blandt fødeemnerne er skaller, løjer, ællinger, vandrotter og frøer. De gedder, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Sverige eller Danmark.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er lyst med et let, rødligt skær ved skindet. Gedden er velegnet til fars, da kødet evner at holde på væden. Derudover er kødet velegnet til kogning og ovnstegning.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 369 kJ
Protein: 19,0
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,2
Havkat
Havkatten er en middelfed fisk. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Den almindelige havkat er udbredt i Nordsøen og langs Norges kyster. Det er en bundfisk, som lever enkeltvis på sten- og sandbund. Typiske kendetegn er havkattens uhyggelige hoved samt kroppens 10-15 mørke tværstriber, der når ud på rygfinnen. Havkatten bliver sjældent over 125 cm og lever af krabber, muslinger og søpindsvin, hvilke den knuser med sit kraftige tandsæt. De havkatte, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Island eller Norge. Under tiden går havkatten også under navnet koteletfisk hos fiskehandleren.
Sæson: Hele året. Primært april-juni.
Tilberedning: Kødet er lyst, fast og fint. Herudover er kødet saftigt og med mange ben. Havkatten er velegnet til grill, stegning og dampning.
Opskrifter
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 376 kJ
Protein: 16,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 2,7
Havtaske
Havtasken er en mager fisk, der indeholder sunde n-3 fedtsyrer.
Kendetegn: Den almindelige havtaske lever primært i Nordsøen. Typiske kendetegn er havtaskens fladtrykte udseende og det meget store hoved fyldt med benpigge. Munden er meget bred, heraf tilnavnet bredflab. Havtasken bliver sjældent over 50-60 cm. Føde-emner såsom småfisk og søfugle lokkes til ved at vifte med den forreste af de fritstående rygfinnestråler, hvorefter den store mund åbnes og byttet suges ind ved hjælp af et undertryk. De havtasker, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Island, Norge eller Danmark.
Sæson: Hele året. Primært september – januar.
Tilberedning: Kødet er lyst, fast og meget tilberedningsstærk. Havtasken er velegnet til stegning, grill og supper. Hoved og ben er gode til fiskefond.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 275 kJ
Protein: 15,7
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,4
Havørred
Havørreden er en middelfed fisk, som er rig på flerumættede fedtsyrer, jod, selen, kalium og B12-vitamin.
Kendetegn: Det er en sølvskinnende, slank fisk med fedtfinne mellem ryg- og halefinne, som kan blive op mod 1 meter lang. Dog er det mest almindelige 60 cm. Havørreden lever i Europa og det vestlige Asien fra Hvidehavet og Island til det nordlige Afrika, hvor den de første leveår (1-5 år) lever i ferskvand, hvorefter den søger mod havet. Dens føde er tanglopper, rejer, hundestejler, stimefisk og kutling.
Sæson: Hele året. Dog er den fredet flere steder fra oktober til slutningen af maj. Bedste spisekvalitet er fra april-september.
Tilberedning: Havørreden har flere af de samme kvaliteter som laksen. Kødet er dog lidt lysere og grovere end laksens. Havørreden kan tilberedes på mange forskellige måder: Stegning, kogning, marinering, røgning og på grill.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g
Energi: 465 kJ
Protein: 20,0
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 3,3
Hellefisk
Hellefisk er en fed fisk, der er særlig rig på jod, selen, A- og D-vitamin. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Hellefisken er en koldvandsfisk, som er udbredt i den nordlige del af Nordsøen. Hellefisken kendes fra helleflynderen ved den brunlig til blålig farve på undersiden samt at kød, struktur og smag er ganske anderledes. Hellefisken er en fladfisk og bliver sjældent over 80 cm og lever hovedsageligt af yngel af rødfisk, ålebrosmer, lodder, dybhavsrejer og andre bunddyr. Køber man hellefisk hos fiskehandleren, stammer de typisk fra Sydgrønland, Island eller det nordlige Norge.
Sæson: Hele året. Primært december.
Tilberedning: Kødet er lyst og løst i rå tilstand. Efter fx dampning bliver kødet dog fast. Hellefisken er velegnet til røgning, dampning og gravning.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 804 kJ
Protein: 12,4
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 15,6
Helleflynder
Helleflynderen er en middelfed fisk og den største fladfisk i Nordsøen. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Desuden har helleflynderen et højt indhold af A- og D-vitamin.
Kendetegn: Helleflynderen er en fladfisk, som kan kendes på dens mørkegrå overside og dens hvide underside. Den lever på blød og hård bund i 50-2000 meters dybde, og de mindre helleflyndere lever af småfisk og forskellige bunddyr. De store helleflyndere spiser større fisk. Helleflynderen kan blive op til 3-4 meter lang og veje over 300 kg.
Sæson: Hele året. Spisekvaliteten er bedst efterår og vinter.
Tilberedning: Helleflynderen er en god spisefisk. Kødet er fast og hvidt og bedst, når størrelsen er mellem 3 og 5 kg. Hvis helleflynderen bliver for stor, bliver kødet tørt og groft. Den er god til mange former for tilberedning.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g helleflynder og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 498 kJ
Protein: 20,6
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 3,9
Helt
Helten er en middelfed fisk, der indeholder sunde fedtsyrer.
Kendetegn: Helten er udbredt i hele Danmark, store dele af Europa samt Nordamerika. Den lever primært i vandrige åer og dybere søer, men færdes dog også i brakvand og flere fjorde. Heltslægten omfatter slanke og sølvblanke fisk, der kan minde meget om sild. Helten adskiller sig fra sild med fedtfinnen, som den har til fælles med andre lakse-fisk. Typiske kendetegn er heltens dybt kløftede hale og den lille mund. Max. længden er ca. 70 cm, og blandt fødeemnerne findes vandlopper, dansemyggelarver, dafnier og døgnfluelarver. Købes helt hos fiskehandleren, stammer de typisk fra Danmark og Sverige.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er lyst og velegnet til stegning. Størsteparten af helt bliver røget som hele fisk. Det giver meget fast, lyst kød og fast skind. Røget helt kan lunes eller steges.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 483 kJ
Protein: 21,7
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 3,0
Hornfisk
Hornfisken er en middelfed fisk, som er kendt for sine grønne ben. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer og er rig på jod, selen og D-vitamin.
Kendetegn: Hornfisken kan kendes på sin aflange krop og sine grønne fiskeben, som skyldes et stof, som hedder vivianit. Dette stof er uskadeligt. Hornfisken lever i det østlige Atlanterhav fra det nordlige Norge til Sortehavet samt farvandene omkring De Britiske Øer og ind i Østersøen. Den lever af småsild, brisling, tobis, sperling, hvilling, rejer, blæksprutter og dens egen yngel, og den bliver max. 1 meter lang og 2 kg.
Sæson: April – juni og august – september.
Tilberedning: Fiskens kød er lyst med de grønne ben. Den egner sig til at blive dampet, grillet og stegt.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 466 kJ
Protein: 21,4
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 2,7
Hvilling
Hvillingen er en mager fisk, som er særlig rig på selen og sunde fedtsyrer.
Kendetegn: Hvillingen er en udbredt bundfisk i hele Nordsøen. Den er en stimefisk, som ofte lever nær kysten. Typiske kendetegn er hvillingens overbid samt de lange og spidse tænder. Unge hvillinger har en lille skægtråd. De voksne har ingen. Hvillingen bliver sjældent over 70 cm og lever af småsild, tobiser, sperlinger og dybhavsrejer. De hvillinger, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.
Sæson: Hele året. Primært oktober – december.
Tilberedning: Kødet er løst og dermed velegnet til fars. Benyttes hvillingen som stegefisk anbefales det at beholde skindet.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g hvilling og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrift:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 334 kJ
Protein: 18,3
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,6
Ising
Isingen er en mager fisk, som er særlig rig på jod, selen og sunde fedtsyrer.
Kendetegn: Isingen er udbredt i hele Storbritannien og Skandinavien – dog ikke Østersøen. Den lever på sandbund og blød bund på 5-150 meters dybde og er en hyppigt optrædende fladfisk. Typiske kendetegn er isingens lille mund samt sidelinjens kraftige bue over brystfinnen. Isingen minder meget om rødspætten, dog uden de røde pletter. Herudover er isingen en smule mindre end rødspætten. Isingen bliver sjældent over 40 cm og lever primært af krebsdyr og tyndskallede muslinger samt et mindre antal af kutlinger og tobiser. De isinger, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark. Undertiden optræder isingen også under navnet dabs og bakskuld hos fiskehandleren.
Sæson: Hele året. Primært oktober – december.
Tilberedning: Kødet er af samme kvalitet som rødspættens, dog en smule mørkere og løsere. Isingen er især velegnet til stegning.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 344 kJ
Protein: 18,0
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,0
Knurhane
Knurhanen er en middelsund fisk. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Knurhanen er udbredt i store dele af Nordsøen samt kystnært i Middelhavet. Den færdes i flokke på 10-150 meters dybde og ofte på havets bløde bund. Der findes en række forskellige knurhaner. Mest kendte er den grå og den røde, hvilke er nært beslægtede med hinanden. Bortset fra farven minder de to fisk meget om hinanden med brystfinnens lange stråler og det benpansrede hoved. Den grå knurhane bliver sjældent over 45 cm og lever af mindre fisk og bunddyr. Den røde knurhane bliver sjældent over 75 cm og æder primært fisk såsom brisling, sardin og fiskeyngel. De knurhaner, man køber hos fiskehandleren, stammer ofte fra Danmark.
Sæson: Primært i sommermånederne.
Tilberedning: Kødet er lyst og velegnet til stegning, grill og dampning.
Opskrift:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 539 kJ
Protein: 21,0
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 5,0
Kuller
Kuller er en mager fisk, som er særlig rig på selen. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Kuller er en torskefisk. Den kan kendes på sin lille skægtråd og sin mørke plet over brystfinnen. Den kan blive 1 meter lang og have en max. vægt på 14 kg. Dog er det mest almindeligt, at den er omkring 45 cm lang. Kuller er udbredt i den nordlige del af Atlanten og lever på bunden fra 10-200 meters dybde. Den spiser orme, bløddyr, rogn af sild, fiskeyngel og lodde.
Sæson: Hele året. Spisekvaliteten er bedst i september, oktober og november.
Tilberedning: Kødet er fint hvidt og minder om torskens konsistens, som er fast. Derfor kan kuller erstatte torsken eller andre torskefisk i forskellige opskrifter.
Kuller er velegnet til røgning, stegning, kogning, dampning, marinering og til at grille.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g kuller og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 359 kJ
Protein: 18,9
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,0
Kulmule
Kulmulen er en mager fisk, som er særlig rig på selen og sunde fedtsyrer.
Kendetegn: Kulmulen er udbredt i store dele af Nordsøen og kystnært i Middelhavet. Den er en saltvandsfisk, som lever på 70-400 meters dybde. Typiske kendetegn er kulmulens første rygfinne, som er kort, efterfulgt af anden rygfinne og gatfinne, som er lange med et forhøjet parti bagtil. Den bliver sjældent over 80 cm. Kulmulen er en grådig rovfisk, og blandt de typiske fødeemner er sild, ansjos og makrel. De kulmuler, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark eller Norge.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er lyst, let gråligt og løst i rå tilstand. Kulmulen, som er en yderst delikat spisefisk, er velegnet til kogning, dampning eller stegning.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g kulmule og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 296 kJ
Protein: 16,5
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,4
Laks
Laksen er en fed fisk, som er tilgængelig hele året. Den har et højt indhold af D- og B12-vitamin samt jod og selen, Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Laksen er en slank og sølvblank fisk. Den lever i saltvand, men når den gyder, søger den op i ferskvand, hvor den lever af smådyr og insekter. I saltvand lever den af rejer, blæksprutter og forskellige fisk. Laksen kan blive op mod 150 cm, men bliver normalt op til 120 cm. Den vildtlevende laks er udbredt i den nordlige del af Atlanten, mens den opdrættede laks bliver opdrættet på Færøerne, Norge, Chile og Skotland.
Sæson: Det er sæson for laksen hele året. Meget af den laks, som man køber, er opdrættet laks, hvor den får den røde farve igennem fodringen.
Tilberedning: Laks kan tilberedes på mange måder – stegt, kogt, marineret, rå, grillet, gravet og røget. Den kan bruges både som hel, udskåret og fileteret. Kødet er fast, og farven svinger fra lyserød til rød alt afhængig af årstid og levested. Konsistensen er fed, og nogle gange kan man se hvide striber af fedt i kødet. Man må ikke koge eller stege fisken for meget, da den så bliver tør.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 693 kJ
Protein: 18,4
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 10,0
Lange
Lange er en mager fisk, som er særlig rig på selen og sunde fedtsyrer,
Kendetegn: Lange er en af de største torskefisk, og den ligner en blanding mellem torsk og ål og har en lang skægtråd. Den lever på 30-1000 meters dybde og spiser blåhvilling, knurhane, sperling, glashvarre, jomfruhummer og ottearmede blæksprutter. Den er udbredt fra det nordlige Norge ned til og ind i Middelhavet.
Sæson: Hele året. Spisekvaliteten er bedst i oktober – januar.
Tilberedning: Fast, hvidt kød, som er velegnet til stegning, kogning og til at grille.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max indtage 100 g lange og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrift:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 344 kJ
Protein: 19,8
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,2
Lyssej
Lyssej er en mager fisk, som også går under navnet lubbe.
Kendetegn: Lyssej er en torskefisk. Den kan kendes på sit kraftige underbid. Lyssejen lever ved bunden af havet indtil 200 meters dybde. Den lever af orme, sild, tobis og brisling. Lyssejen er udbredt fra det nordøstlige Atlanterhav ind i Barentshavet fra det nordlige Norge samt Svalbard og ned til Nordafrikas kyst.
Sæson: Hele året. Spisekvaliteten er bedst i oktober – december.
Tilberedning: Lyst, groft og fast kød, som er velegnet til at stege, dampe og grille.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g lyssej og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 348 kJ
Protein: 19,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,6
Makrel
Makrel er en middelfed/fed fisk, som er rig på n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og fler-umættede fedtsyrer. Desuden er makrel rig på A-, D- og B12-vitamin samt jod og selen.
Kendetegn: Makrellen kan kendes på sin slanke og strømlinede krop. Den lever fra det nordlige Norge og Island til det nordlige Afrika og spiser småfisk, planktondyr, snegle, brisling og fiskeæg. Den bliver max. 65 cm lang – dog er 40 cm normalt. Makrel sælges både fersk, røget og som konserves.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er mørkt og har en fed konsistens. Man kan tilberede makrel ved røgning, marinering, gravning og stegning. Fedtindholdet i fisken varierer alt efter årstiderne. I sensommeren og i efteråret er makrellen fedest.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 1235 kJ
Protein: 18,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 24,4*
* Variation i fedtindholdet: 5,3 – 33,0 g
Multe
Multen er en middelfed fisk.Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Multen er udbredt langs den jyske vestkyst og i store dele af Europa. Multen er en livlig stimefisk, der lever langs kysterne og til tider i brak- og ferskvand. Den kendes på sine to adskilte rygfinner, hvoraf den forreste har fire pigstråler. Skællene er ganske store. Multen bliver sjældent over 60 cm og lever af planktondyr, mindre bunddyr og planteføde. De multer, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark eller Middelhavsområdet.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er saftigt. Mod skindsiden er kødet svagt rødligt, og den populære spisefisk er velegnet til grill, dampning og ovnstegning.
Opskrift:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 410 kJ
Protein: 20,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 2,0
Mørksej
Mørksej er en mager fisk, som er rig på jod, selen, kalium, n-3 fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Mørksej kan kendes på sin blåsorte ryg og det kraftige underbid. Den lever nær overfladen og ned til en dybde på 250 meter. Den unge fisk lever af vandlopper, lyskrebs, og fiskeyngel, mens den voksne mørksej lever af sild, brisling og fiskeyngel. Mørksej er udbredt i den nordlige del af Atlanten.
Sæson: Hele året. Spisekvaliteten er bedst i juni – december.
Tilberedning: Kødet er mørkt og groft. Det er velegnet til stegning, røgning og til at grille.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g mørksej og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrift:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 339 kJ
Protein: 19,3
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,3
Pangasius
Kendetegn: Pangasius kaldes også for hajmalle, da den ligner en haj. Farven er grålig med mørk ryg, og munden er bred og nedadvendt. Pangasius er en ferskvandsfisk (malle) fra Sydøstasien. Det er en hurtigtvoksende fisk, der groft sagt er altædende. Da fisken også vokser meget hurtigt, er den ideel til opdræt. I opdrætslandene, hvoraf Vietnam er det største, har produktionen været en hård belastning for miljøet. Da pangasius er altædende, fodres de ofte med vegetabilisk foder. Det bevirker, at pangasius ikke har det samme høje indhold af gavnlige næringsstofferstoffer som mange andre fisk. Af samme årsag er ikke udviklet opskrifter med fisken.
Sæson: Hele året. Findes typisk som frosne fileter i supermarkeder.
Pighaj
Pighajen er en fed fisk, der indeholder sunde fedtsyrer.
Kendetegn: Pighajen er udbredt i Danmark, store dele af Europa og kystnært på verdensplan, hvor vandtemperaturen er rigtig. Pighajen regnes for muligvis den talrigest forekommende haj i verden. Den lever ofte i meget store stimer og færdes fra 10-950 meters dybde. Typiske kendetegn er pighajens kraftige pig forrest i begge rygfinner. Pighajen bliver sjældent over 80 cm, og blandt fødeemnerne findes sildefisk, torskefisk, ål og krebsdyr. De pighajer, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Norge eller Danmark. Pighajen går hos fiskehandleren også under navnet kongeål.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er fast og rødligt og minder i konsistens om ålens kød. Pighajen er velegnet til stegning og dampning.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 663 kJ
Protein: 19,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 8,9
Pighvar
Pighvar er en mager fisk, som er rig på enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Desuden er den rig på selen.
Kendetegn: Pighvar er en cirkelformet fladfisk, som er mørk og gråbun med benknuder. Farven kan dog skifte, da den har en evne til at kamuflere sig. Pighvarren er udbredt i det nordlige Atlanterhav og lever på dybder mellem 20 – 70 m. Den lever af krebsdyr, tobiser, muslinger, unge torsk og andre småfisk. Den kan blive op til 1 meter lang og veje 25 kg. I Danmark skelner man ofte mellem østersø- og vesterhavspighvar, hvor vesterhavspighvarren oftes er den bedste og største.
Sæson: Hele året. Spisekvaliteten er bedst i september – december.
Tilberedning: Kødet er hvidt og fast og kan koges, dampes, grilles og steges.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g pighvar og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrift:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 393 kJ
Protein: 16,4
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 3,0
Regnbueørred
Regnbueørreden er en middelfed fisk, som er rig på n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer samt selen, kalcium, kalium, D- og B12 vitamin.
Kendetegn: Regnbueørreden kan kendes på det røde-violette bånd langs siden og de sorte pletter, som er over det meste af fisken. Regnbueørreden bliver op til 80 cm lang og kan veje helt op til 9 kg. Den lever af småfisk, fluer, små krebsdyr og biller. Den er ikke naturlig hjemmehørende i Danmark, da den oprindelig stammer fra Nordamerikas vestkyst og Nordøstasien. Herhjemme ser man regnebueørreden i dambrug og i lystfiskesøer. Ørred sælges ofte som forel.
Sæson: Hele året. Spisekvaliteten er bedst i august – september.
Tilberedning: Fast kød, som er lyserødt over i det hvide. Det kan både røges, grilles, steges, graves og koges,
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 622 kJ
Protein: 19,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 7,8
Rødfisk
Rødfisken er en mager fisk, som er rig på selen. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Rødfisken er udbredt i kolde og dybe farvande omkring Grønland, Island og Norge. Der findes to slags rødfisk nemlig lille rødfisk og stor rødfisk. Såvel den lille som den store rødfisk har en aborrelignende kropsform - dog med en orangerød farve. Begge arter har store pigge, der dog ikke er giftige. De rødfisk, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Grønland eller Norge.´
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er meget fast og minder i smagen en smule om krabbe. De små rødfisk er velegnet til stegning, hvorimod de større fisk er velegnet til ovnstegning. Steges rødfisken på skindsiden, får kødet en meget flot farve.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 364 kJ
Protein: 19,4
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,9
Rødspætte
Rødspætten er en mager fisk, som har et højt indhold af jod og selen. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Den er en af de bedst kendte danske fisk.
Kendetegn: Rødspætten er en fladfisk, som har en glat og brun overflade på oversiden med spredte rustrøde pletter. På undersiden er den hvid til spættet. Rødspætten lever på sandet eller blandet bund på 0-200 meters dybde og lever af muslinger, orme og krebsdyr. Den kan blive op mod 100 cm lang. Rødspætten er almindelig i de skandinaviske farvande – især i Nordsøen.
Sæson: Hele året. Rødspætten er dog fredet i nogle områder fra den 15. januar – 30. april. Spisekvaliteten topper i august, september og oktober.
Tilberedning: Kødet er hvidt og fast og velegnet til at stege og dampe. De forskellige fladfisk kan let erstatte hinanden i forskellige retter.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 366 kJ
Protein: 18,2
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,5
Sandart
Sandarten er en mager fisk, som er særlig rig på jod, selen, n-3 og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Sandarten er udbredt i hele Danmark og store dele af Nord- og Mellemeuropa. Sandarten lever primært i ferskvand, men færdes dog også i Østersøens saltvand. Den lever i søer og åer og er nært beslægtet med aborren. Typiske kendetegn er sandartens slanke krop og den grønlige rygfarve. Sandarten bliver sjældent over 1 meter og lever af smelt, skaller, løjer og aborrer. De sandarter, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark eller Sverige.
Sæson: Hele året. Sandarten er dog fredet fra den 1. til 31. maj.
Tilberedning: Kødet er fint lyst og dufter af ferskvand. Den fine spisefisk er velegnet til stegning, kogning, dampning og grill.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g sandart og øvrige rovfisk om ugen.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 362 kJ
Protein: 19,2
Kulhydrat: 0,5
Fedt: 0,7
Sild
Silden er en middelfed fisk, som er rig på jod og selen. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Silden er udbredt i hele Nordsøen og det østlige Nordamerika. Den lever i stimer, undertiden af enorme dimensioner, der tæller mange tusind tons. Silden bliver sjældent over 25 cm og lever af lyskrebs, krebsdyrlarver, vandlopper og lignende. De sild, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.
Sæson: Hele året. Vårsild: Februar – april. Høstsild: August – oktober - her er silden større, federe og har mere smag. Fedsild: September – januar.
Tilberedning: Kødet er lyst, fast og meget fedtholdig, hvorfor især silden især er velegnet til røgning. Herudover er silden velegnet til marinering, stegning og grill.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: Sild: 859 kJ Høstsild, fedsild: 1050 kJ
Protein: Sild: 18,1 Høstsild, fedsild: 19,3
Kulhydrat: Sild: 0,0 Høstsild, fedsild: 0,0
Fedt: Sild: 14,5 Høstsild, fedsild: 19,0
Skrubbe
Skubben er en mager fisk, som er særlig rig på jod, selen og B12-vitamin. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Skrubben er udbredt i hele Danmark og store dele af Europa. Den lever primært i brakvand og tiltrækkes af steder, hvor ferskvand strømmer ud. Skrubben minder meget om rødspætten, dog har skindet en del benknuder og er mere ru, og farverne er mere brogede hos skrubben. Skubben bliver sjældent over 40 cm og lever af myggelarver, krebsdyr, børsteorme og muslinger. De skrubber, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.
Sæson: Hele året. Primært august til oktober.
Tilberedning: Kødet er lidt grovere og løsere end rødspættens. Skrubben er velegnet til røgning, stegning og bagning.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 369 kJ
Protein: 18,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,6
Skærising
Skærising er en middelfed fisk, som er rig på n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Skærising er en langstrakt fladfisk. Den er rødbrunlig på oversiden og en hvidlig farve på undersiden og har en giftpig. Den lever på 100 – 400 meters dybde og er udbredt i Nordatlanten. Den spiser orme, krebsdyr og muslinger.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Meget fast, hvidt kød og er velegnet til dampning og stegning.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 441 kJ
Protein: 17,7
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 4,0
Stenbider
Stenbideren er en fed fisk, som er særlig rig på jod, selen og kalium. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Stenbideren er udbredt i hele Danmark og generelt i det Nordøstlige Atlanterhav. Hannen kaldes stenbider, hunnen kaldes såvel kvabso som kulso.Typiske kendetegn er stenbiderens forreste rygfinne, som er overvokset af den tykke hud. Stenbideren har rødlige farver i gydesæsonen, hvorimod kvabsoen/kulsoen er grønlig. Stenbideren bliver sjældent over 50 cm, og blandt fødeemnerne er tanglopper, krebsdyr, mindre fisk og gopler. De stenbider, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.
Sæson: Januar – maj.
Tilberedning: Stenbiderens kød er lyst, geléagtigt og er velegnet til røgning. Ønskes kødet anvendt ved anden tilberedning, kan det være en god idé at hælde kogende vand over fisken et øjeblik og herefter holde den under koldt vand. På denne måde er det nemmere at skære fisken ud i pæne stykker. Kvabsoen/kulsoen fanges grundet de delikate rogn, som er en rigtig forårsbebuder.
Opskrift:
Sværdfisk
Sværdfisken er en middelfed fisk, som indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og fler-umættede fedtsyrer.
Kendetegn: Sværdfisken er en oceanisk strejffisk, der lever globalt. Typiske kendetegn er fiskens stærkt forlængede overkæbe i skikkelse af et sværd, heraf navnet. Sværdfisken bliver sjældent over 450 cm og lever af stimefisk såsom flyvefisk, makreller og sildefisk, men tager dog også blæksprutter. Det siges, at den slår om sig med sværdet i-de i stimen og herefter æder de ramte fisk. De sværdfisk, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Mellemøsten.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er fast og svagt lyserødt. Sværdfisken er af høj spisekvalitet og velegnet til grill, råmarinering og røgning.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g sværdfisk og øvrige rovfisk om ugen. Sværdfisk har et højt indhold af histamin, som kan give forgiftning. Det skyldes en bakteriebelægning, hvor bakterievæksten opstår, når fisken ikke køles hurtigt nok ned, når den fanges. Her skal man være opmærksom på svien på læberne, rødligt ansigt og åndedrætsbesvær.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 456 kJ
Protein: 19,4
Kulhydrat: 0,3
Fedt: 4,4
Talapia
Kendetegn: Talapia er typisk brunlig med grønt eller lilla skær – men kan have mange farver. Ryggen er høj med en aflang finne. Talapia stammer fra Asien og Afrika, hvor de lever i et subtropisk og tropisk klima. Det er en cichlide-art, der primært lever af planter og mindre vanddyr. De opdrættes i store anlæg, hvor de fodres med alger. Derfor har talapia ikke har det samme høje indhold af gavnlige næringsstoffer som mange andre fisk. Af samme årsag er ikke udviklet opskrifter med fisken.
Sæson: Hele året. Findes typisk som frosne fileter i supermarkeder.
Torsk
Torsken er en mager fisk, som er særlig rig på jod og selen. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Torskerogn er middelfed, og torskelever defineres som fed.
Kendetegn: Torsken er udbredt i hele Nordsøen, det sydlige Grønland og langs Nordamerikas østkyst. Den lever fra kysten til 5-600 meters dybde og færdes nær bunden. Typiske kendetegn er torskens overbid samt en kraftig skægtråd på hagen. Torsken bliver sjældent over 130 cm og lever af orme, bløddyr, krebsdyr. Med alderen bliver fisk såsom sild, tobis og torskeyngel dominerende blandt fødeemnerne. De torsk, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark eller Norge.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Kødet er lyst og fast og velegnet til fileter. Torsken er velegnet til bagning, kogning og stegning.
Obs: Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g torsk og øvrige rovfisk om ugen. Gravide bør ikke indtage torskelever og torskelevertran grundet det høje indhold af A-vitamin.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 342 kJ
Protein: 18,8
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,6
Tunge
Tungen, også kaldet søtunge eller gråtunge, er en mager fisk. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Kendetegn: Tungen er udbredt i hele Danmark og store dele af Europa. Tungen lever i saltvand fra lavt vand til ca. 150 meters dybde. Fladfisken bliver sjældent over 50 cm og lever af havbundens orme, tyndskallede muslinger og små krebsdyr. De tunger, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark. Tungen går også under navnet søtunge eller gråtunge hos fiskehandleren.
Sæson: Hele året.
Tilberedning: Tungen er en værdifuld spisefisk. Kødet er lyst og fast og velegnet til fileter. Fisken er god til at holde på saft og form og er velegnet til stegning, dampning, bagning og gratinering.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 360 kJ
Protein: 18,7
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,1
Ål
Ålen er en meget fed fisk, som ofte spises, når den er røget. Den er rig på n-3 fedtsyrer, enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer og har et højt indhold af A-, D-, E- og B12-vitamin samt jod og selen.
Kendetegn: Den er kendt for sin slangeagtige, slimede krop. Mens ålen vokser, bliver den kaldt en guldål, fordi den har gule sider og er brun på ryggen. Når den bliver kønsmoden, hedder den blankål, da ålens ryg bliver mørk, og siderne bliver sølvskinnende. Ålen lever i saltvand, når den gyder og lever i brakvand, ferskvand og nær kystområder i opvækstperioden, hvor den er en guldål. Herefter søger den mod havet igen, hvor den er en blankål og lever på dybt vand. Hanålen bliver op til 50 cm lang, og hunålen bliver op mod 100 cm lang. Ålen lever af insekter, krebsdyr, bløddyr, mindre fisk og frøer. Ålen er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav og den sydlige del af Barentshavet fra Hvidehavet og Island samt ned langs kysterne til Nordafrika. Desuden er ålen også udbredt i Nordsøen, Østersøen, Sortehavet og Middelhavet.
Sæson: Guldål fanges fra forår til efterår og blankål fanges om efteråret. Dog er der sæson hele året pga. opdræt.
Tilberedning: Kødet er fast, og det har en mørk farve under skindet. Blankålen bruges kun til røgning, da den har et højt fedtindhold. Guldålen bruges til stegning.
Opskrifter:
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 1522 kJ
Protein: 19,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 31,5
Kilder:
Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998
Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm
Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech
Den lille levnedsmiddeltabel
Kend din fisk, HORESTA
www.togangeomugen.dk (tekst + foto)